Next Level: Den nye 60-serie.

12.11.2024

De hidtidige LP-modeller bliver nu til 60’er serien hos Weidemann.

Weidemanns kraftfulde hjul- og teleskophjullæssere i den hidtidige Low Position (LP)-serie har i årecis haft stor succes på markedet inden for landbrug, hesteopdræt, kommunalt arbejde og erhverv/industri. Disse maskiner er blevet nyudviklet, så Weidemann i alt lancerer seks nye modeller på markedet. De nye modeller 2060, 2060T, 3060, 3060T samt 4060 og 4060T afløser de hidtidige LP-modeller og dækker med deres ydeevne og maskinstørrelser hele spektret. De vigtige hovedtræk, som f.eks. en lav konstruktionshøjde, et lavt tyngdepunkt og den store ydeevne overføres konsekvent til den nye maskinserie. 

Gruppenbild Weidemann 60er Baureihe Radlader und Teleskopradlader

„Med de nye 60’er-modeller tilbyder Weidemann et perfekt spektrum inden for maskinstørrelser og ydeevne. Vores mål var at udvikle robuste og pålidelige arbejdsmaskiner til hovedparten af de forskellige bedrifter. 60’er-seriens markedsposition er baseret på en solid forarbejdning og overbevisende ydeevne kombineret med en attraktiv pris,“ siger handelsdirektør Bernd Apfelbeck om den nye udvikling og orientering af hele serien.

Modellerne i 60’er-serien fås efter ønske med læssearm eller teleskoparm. Med disse maskiner får kunderne mange nye funktioner og individuelt udstyr og kan udføre det daglige arbejdet efter behov. Derudover er produkterne udviklet efter modulprincippet, der giver fordele både med hensyn til betjening og servicering.

Kampagnenmotiv_Weidemann_60er_Baureihe_Next_Level

60’er-seriens nyheder under ét:

  • Den meget rummelige kabine med de fremragende pladsforhold for føreren er et særligt iøjefaldende træk ved 60’er-serien. Kabinens 4-søjledesign med panoramabagrude og skrånende motorhjelm giver et fremragende udsyn bagud. Udsynet over det umiddelbare arbejdsområde både foran og foroven er ligeledes blevet optimeret.
  • Derudover er kabinen meget brugervenlig og komfortabel. Indgangen er f.eks. blevet bredere, så det er væsentligt mere behageligt og sikkert at stige op og ned. Alle betjeningselementer er inden for rækkevidde. Konsollen med det integrerede multifunktions-joystick giver et glimrende overblik. Det farveorienterede betjeningskoncept, som Weidemann har designet, sørger for hurtig og enkel håndtering af maskinerne. De mange nye aflægningsmuligheder, herunder mobiltelefonholder med oplader, giver stor komfort.
  • Det højtydende ventilations- og varmesystem er tilpasset til den nye kabine. De forbedrede luftstrømme giver et behageligt arbejdsklima. Spalteventilationen sørger for frisk luft på en nem måde. Desuden fås et klimaanlæg med høj ydeevne som ekstraudstyr.
  • Weidemann har eksplicit sat fokus på et lavt støjniveau i kabinen, hvilket gør det muligt at arbejde koncentreret og beskytter førerens helbred. F.eks. blev styreventilen til arbejdshydraulikken flyttet til forvognen, og slangelægningen blev optimeret.
  • Til alle modeller i 60’er-serien har Weidemann valgt en motorgeneration fra Kohler med emissionstrin V og dieselpartikelfilter (DPF) og dieseloxidationskatalysator (DOC). Ved hjælp af det elektronisk regulerede køredrev ecDrive og den store drejningsmomentkapacitet kunne motorydelsen tilpasses til de nye modeller og er dermed højtydende og brændstofbesparende på samme tid.
  • Motorydelsen er tilpasset optimalt til de pågældende modeller. Modellerne fås med følgende motorer: 2060/2060T med 57 hk/42 kW, 3060/3060T med 65 hk/48kW og 4060/4060T med 75 hk/55,4 kW. Dieseltankens volumen er øget til 80 liter. Bagpartiet er designet med en optimal frigangsvinkel.
  • Der er realiseret fire forskellige køretilstande specielt med henblik på ecDrive: Auto-tilstand (100 % performance), Eco-tilstand (reduceret motoromdrejningstal til begrænset og støjreduceret kørsel) samt efter eget valg én ud af to yderligere tilstande til brug af hydraulisk drevne redskaber eller optimeret udførelse af Y-læssecyklusserne..
Gruppenbild der Weidemann Maschinen 60er Baureihe auf einer Weide
  • Som standard monteres en tromlebremse med manuel parkeringsbremse. Som ekstraudstyr fås en lamelbremse med elektrisk parkeringsbremse. Denne aktiveres, når bremsepedalen betjenes, eller føreren rejser sig fra sædet. Hold-funktionen forhindrer, at maskinen ruller utilsigtet væk. Den elektriske parkeringsbremse deaktiveres, når gaspedalen betjenes. Det betyder maksimal sikkerhed og komfort for føreren og omgivelserne. Maskinen kan således betjenes meget effektivt ved hjælp af den elektriske parkeringsbremse.
  • En yderligere fordel er, at motorerne er tværliggende. Indsugningen af luft foretages fra højre maskinside, og spildvarmen afgives i venstre side. Dermed påvirkes temperaturen i kabinen kun lidt af motorvarmen. Den tværliggende motor sørger desuden for optimal serviceadgang. Samtlige servicepunkter er frit tilgængelige, f.eks. oliepind, oliefilter, brændstoffilter, påfyldning af motorolie, hydraulikolie og vaskevand. Køleren skal blot klappes op i forbindelse med rengøring.
  • Midterleddet er nydesignet til serien. Hydraulikslangerne er lagt på begge sider og føres gennem midten af leddet, hvilket øger holdbarheden i forbindelse med krævende kontinuerligt arbejde.
  • På højre maskinside har Weidemann anbragt en central serviceklap, bag hvilken alle maskinsikringer og luftfilteret er samlet. Og umiddelbart under disse er batteriet og skilleafbryderen anbragt, der ligeledes er let tilgængelige udefra. Værktøjskassen, der kan aflåses, er anbragt på venstre side af maskinen og er således nem at håndtere i stående stilling.
  • Løftehøjderne i 60’er-serien ligger ved hjullæsserne på mellem 3,24 og 3,70 m. Udsynet over hurtigskiftpladens koblingspunkter og redskabet er optimeret gennem læssearmenes konstruktion. Teleskophjullæsserne giver mulighed for større løftehøjder på mellem 4,30 og 5,04 m.
  • Serien indeholder mange funktioner, der gør det daglige arbejde betydeligt lettere, f.eks. bakkameraet og trykaflastningen på 3. styrekreds. Den valgfri startspærre giver større sikkerhed. Weidemann har anbragt bakkameraet øverst på den bageste kabinekant, så man har et godt overblik over det bagvedliggende område.
  • Specielt til teleskopiske læssemaskiner: Med Lowering Assistant indteleskoperes teleskoparmen automatisk ved nedsænkning. Når der fjernes store laster, forbedrer dette system maskinens stabilitet og aflaster operatøren. En yderligere fordel er, at skyderen på joysticket ikke skal betjenes uafbrudt under indtrækning eller nedsænkning af læsseanlægget. 
Weidemann Teleskopradlader 2060T mit Lowering Assistand Funktion im Einsatz

Nydesignet af Weidemanns hjul- og teleskophjullæssermodeller i 60’er-serien rundes af med et facelift med en dynamisk markant linjeføring ved motorhjelm og kabine. De nye modeller åbner op for en lang række målrettede udstyrsvarianter for mange virksomheder. 

Den nye 60’er-serie fra Weidemann er prisbelønnet med German Design Award 2025 i kategorien Excellent Product Design– Utility Vehicles. Kunderne, der vælger Weidemanns 60-er-serie, får hjul- og teleskoplæssere, der særligt opfylder følgende kriterier: omfattende og målrettet funktionalitet, attraktiv formgivning af produktet (design og ergonomi), gennemført koncept af serien, kan anvendes effektivt af brugeren, høj anvendelses- og arbejdssikkerhed og høj miljøvenlighed. Juryen fra det anerkendte designråd har således en ambitiøs og helhedsorienteret tilgang til vurderingen af produktet.

Logo German Design Award Winner 2025