Elektrisk, emissionsfrit og som altid innovativt
Den nydesignede Weidemann Hoftrac 1190e med lithium-ion-batteri.
Hvis man gerne vil undgå CO2-udledning, støj og sodpartikler i bygninger og under arbejdet, kan man med den fuldelektriske 1190e fra Weidemann lokalt arbejde helt emissionsfrit og med væsentligt lavere støj (zero emission). Inden for landbrug og hesteopdræt skåner dette både føreren og den værdifulde dyrebestand. På det kommunale område medfører dette særlige aspekter for anvendelse af maskiner inden for kirkegårdsdrift, på byggepladsen eller i miljøzoner i indre byområder. Inden for hotelbranchen, erhverv og industri spiller udstødningsfrit og støjreduceret arbejde ligeledes en større og størrre rolle.
Den kompakte fuldelektriske hjullæsser har sin egen tradition hos Weidemann: Siden 2015 er 1160 Hoftrac blevet serieproduceret med succes. Mange kunder har i årenes løb bevidst besluttet sig for ovenstående fordele og vil under ingen omstændigheder give afkald på de eldrevne maskiner længere. Nu introducerer Weidemann med 1190e-udgaven en komplet revision af modellen, der nu er udstyret med et lithium-ion-batteri. Til 1190e-modellen tilbydes et passende udvalg af forskellige førerpladser, der er tilpasset forskellige formål: fast sikkerhedstag, foldbart sikkerhedstag eps (Easy Protection System), der er beregnet til lave gennemkørsler. Derudover kan læsseren med den nye specialudviklede kabine i højere grad anvendes uafhængigt af vejret.
Den nye 1190e tilbyder kunden mange nye funktioner og muligheder for individuelt udstyr og behovstilpasset arbejde – her får du et overblik over væsentlige kendetegn:
- Der kan vælges mellem 3 vedligeholdelsesfrie lithium-ion-batterier: Standardversionen har 14,1 kWh; derudover tilbydes varianter på 18,7 kWh eller 23,4 kWh. Desuden omfatter standardversionen en 3 kW-onboard-oplader. Efter ønske kan der vælges en yderligere 3 kW onboard-oplader for at forøge opladningseffekten til 6 kW, hvorved der ved det mellemstore og store batteri kan opnås en hurtig opladningstid.
- Integreret Battery Management System (BMS) med væsentligt større ladestrømme, forvarmning til driftstemperatur, kortvarige spidseffekter samt en permanent overvågning af batteriets temperatur - dette øger batteriets effektivitet og udelukker pålideligt dybdeafladning.
- Opladningsprocessen sker via en let tilgængelig, central ladeklap på højre side af maskinen. Bag denne findes stikdåsen, aktiveringskontakten og ladeniveauindikatoren. For at øge sikkerheden er ladekablet udstyret med en kontrolboks. Dette forhindrer pålideligt en overbelastning af ladeinfrastrukturen.
- Ladekablet (type 2-stik på maskinen) kan kombineres med mange forskellige stik: 230 V Schuko, 400 V stærkstrøm eller type 2-stik med wallbox (plus andre adapterstik). Samlet set byder det nye, fleksible ladesystem på en effektiv og sikker opladningsproces og er kompatibelt med forskellige lokale infrastrukturer.
- Maskinen er udstyret med to separate elmotorer: én til køredrevet (6,5 kW) og én til arbejdshydraulikken (8,5 kW). På den måde minimeres energiforbruget, da den fulde ydelse kun anvendes, når der virkelig er brug for det. Elektromotoren til køredrevet sikrer desuden en dynamisk og kraftfuld start.
- Den særligt sikre elektriske parkeringsbremse har både en auto-hold- og en hill-hold-funktion. Bremsen aktiveres automatisk, når maskinen står stille, køreretningen indstilles til neutral, eller føreren forlader sædet. Ligeledes løsnes parkeringsbremsen automatisk, når maskinen sættes i gang via speederen. Bremsen kan naturligvis også aktiveres eller deaktiveres manuelt ved betjening af kontakten. Desuden kan der med bremsesystemet via den såkaldte rekuperation genvindes energi, hvilket forlænger driftstiden yderligere.
- Den trinløse indstilling af oliemængden til 3. styrekreds gør det muligt at anvende redskaber med hydraulisk vedvarende funktion. Dermed kan oliemængden tilpasses individuelt til det pågældende redskab, og føreren kan således arbejde komfortabelt og effektivt med maskinen og redskabet.
- Hvis der er behov for fleksibel brug på flere forskellige steder, kan 1190e-modellen uden problemer transporteres på en 3,5 t anhænger.
Weidemann Hoftrac 1190e beim Ladevorgang
Weidemann 1190e Einsatz Bild mit Leichtgutschaufel
Med den nye 1190e præsenterer Weidemann nu desuden en kabineversion, der er perfekt egnet til arbejde året rundt. Kabinen gør det muligt at arbejde sikkert og komfortabelt og indeholder mange nye funktioner:
- På trods af den kompakte konstruktion er der tilstrækkelig plads til føreren i kabinen, og det er nemt at stige ind i og ud af maskinen ved hjælp af de skridsikre trin.
- Det fremragende panoramaudsyn på maskinen muliggøres af ruderne, der går langt ned, det store tagudsnit og et kortere bagparti på maskinen, der hælder nedad.
- Gennemtænkt varmekoncept til alle behov: Elopvarmede ruder for og bag til optimalt udsyn i al slags vejr, standardvarme, komfortvarme med endnu større effekt og tagpanelvarme til behagelig strålevarme ovenfra.
- God ventilation også uden klimaanlæg: Dør i højre og venstre side, der kan fikseres til spalteventilation. Begge døre kan kippes 180°. Bagruden kan også kippes.
- Nyt kabinedesign med farveorienteret betjeningskoncept, multifunktions-joystick og ergonomisk placeret display gør det muligt at arbejde sikkert og komfortabelt.
- Og yderligere komfortable egenskaber afrunder kabinekonceptet: DAB+ radio, højdeindstilleligt højre armlæn, indstillelig ratstamme, komfortabelt førersæde (med sædevarme/luftaffjedring) og forskellige aflægningshylder.
- Den nye 1190e blev belønnet for sine innovative detaljer med Equitana Innovation Award og Sommet d`Or i Frankrig.