Hesteelskere er i paradis hos Teitscheids - midt i Düsseldorf

29.07.2016
Weidemann 1160 eHoftrac im Einsatz

Ganske pludseligt lyser storstadsjunglen op - midt mellem industri og beboelse åbner udsigten sig til Teitscheids store rideanlæg med enge og marker. Familien Teitscheid driver en hestepension midt i Düsseldorf-bydelen Itter.

Gården har været i familiens eje siden 1703, og gennem de sidste 40 år har den også opstaldet heste. Maskiner fra Weidemann har længe været en fast bestanddel af virksomheden. I 1972 spurgte en af Theo Teitscheids bekendte ham hen over rytternes stambord, om han ikke kunne få sin hest opstaldet ude på hans gård. Rygtet gik hurtigt, og lidt efter lidt kom der flere heste til. Og så omstillede landmanden langsomt sin gård til hestepension. De sidste svin forlod gården i 1984. Og i dag har 60 heste og ponyer fra egnen hjemme på gården ved Rheinschleife.

Weidemann Teleskopradlader 2070LPT im Einsatz

Grundlaget for bedriften blev et andet, men arbejdet bestod.

Bedriften har stadigt i dag 74 ha græs- og agerland i Düsseldorf. Familien har også store arealer agerland og skov i Nordhessen. "Det er kun på selve gården, der er sket de store ændringer", forklarer Paul Teitscheid, der styrer bedriften idag. Teitscheid-familien begyndte nu at se sig om efter passende tekniske løsninger til det daglige arbejde i staldene. "Først havde vi en minilæsser af et andet mærke, men den maskine måtte vi skifte ud efter kort tid". Derefter henvendte den teknikbegejstrede hestevært sig endeligt til Weidemann i 2001. "Vi er absolut tilfredse med maskinernes pålidelighed og lange levetid", understreger Teitscheid. I øjeblikket bruger han teleskophjullæsseren 2070LPT til det tunge arbejde som f.eks. at stable halmballer og køre møg. Til alle de andre opgaver på gården anskaffede han for omtrent et år siden en ny 1160 eHoftrac til erstatning for sin gamle 1240LP.

Weidemann 1160 eHoftrac im Einsatz

Fri for støj og udstødning med 1160 eHoftrac.

Det lave støjniveau var den vigtigste grund til skiftet. "Alt går meget mere roligt. Nu kan jeg også anvende maskinen i weekenderne uden at forstyrre naboerne". Det aspekt er vigtigt med et tæt bebygget beboelseskvarter lige i nærheden. Den indbyrdes kommunikation under arbejdet går også meget lettere, for nu kan alle tale i et roligt stemmeleje og skal ikke overdøve maskinlarm.

Weidemann 1160 eHoftrac im Einsatz

Vi skulle lige vænne sig til 1160 eHoftrac'en, forklarer den hesteprofessionelle gårdejer: "De første to dage blev hestene nervøse, når der pludselig stod en maskine lige bag dem. Men så havde de vænnet sig til det." I dag er særligt hesteejerne og rytterne glade for den støjsvage og emissionsfrie maskine, der ikke generer dem, når de rider eller passer heste. Også når det drejer sig om emissionerne, er resultatet bemærkelsesværdigt: Belastningen fra udstødningsgasser er blevet klart mindre. "Skal du virkeligt bruge "stinkeren", spørger pigerne mig altid, når jeg nu tager 2070LPT 'en for at køre et læs møg til møddingen", fortæller Paul Teitscheid med et smil.

Teitscheid bruger først og fremmest sin 1160 eHoftrac til fejning, udmugning, klargøring af ridehallen og transport af hestespringene ude i naturen. Paul Teitscheid har desuden omdefineret et rundballevikleanlæg til et "skaldespandsvendeanlæg". Over alt på gården står der skraldespande til hestepærerne. På den måde hjælper alle med at holde gården ren. Med 1160 eHoftrac'en og skaldespandsvendeanlægget er det nu en nem sag for Teitscheid at hente skraldespandene og tømme dem i en samlebeholder.

Alt i alt er familien Teitscheid overordentlig tilfreds med deres 1160 eHoftrac. Vi fik opfyldt vores forventninger. Batteritiden svarer til arbejdsopgaverne, og rytterne er meget glade for Weidemann'ens stille og rolige gang.