1190e imp – Assistentfunktion Follow me.
Weidemann vinder sølvmedalje ved EuroTier Innovation Award for førerløs betjening.
Man kender det alt for godt: den permanente op- og nedstigning i forbindelse med manuelt arbejde, hvor en Hoftrac anvendes som hjælp eller transportkøretøj? Her er den nye 1190e imp fra Weidemann en værdifuld hjælp med sin innovative assistentfunktion Follow me. Funktionen giver mulighed for førerløs betjening i den såkaldte Hold-to-run-drift via fjernbetjening. Maskinen følger efter operatøren, der går fremad i kørselsretningen. Denne komfortable styring af læsseren giver en stor aflastning under arbejdet og øger samtidig sikkerheden. Langt de fleste ulykker med selvkørende arbejdsmaskiner sker i forbindelse med op- og nedstigning, så en reduktion af behovet for dette er et vigtigt bidrag til sikkerheden og forbedrer desuden komforten.
Derudover behøves der ikke en hjælpende person ved arbejde med hyppig op- og nedstigning, som det var tilfældet tidligere. Arbejdstiden for en sådan person spares således og kan anvendes effektivt et andet sted. Desuden undgås risikoen, der opstår, når en anden person opholder sig i maskinens arbejdsområde.
Funktionen er nem og intuitiv: Føreren aktiverer Follow me på 1190e imp med en nøglekontakt. Føreren stiger ned fra maskinen og aktiverer den fremadgående kørsel med fjernbetjeningen. Af sikkerhedsmæssige årsager skal knappen til fjernbetjeningen være trykket ned uafbrudt. Der skabes en virtuel sikkerhedszone rundt om maskinen på alle sider af maskinen. Hvis personer, dyr eller genstande når ind i sikkerhedszonen udefra, decelererer maskinen, indtil den står stille.
Parkeringsbremsens funktion samt Auto-hold- og Hill-hold-funktionen virker ved Follow me-funktionen på samme måde som i manuel drift. Så snart maskinen står stille, aktiveres den elektriske parkeringsbremse automatisk. Parkeringsbremsen frigøres automatisk, når maskinen sættes i gang igen med fjernbetjeningen. Det betyder yderligere sikkerhed og komfort for føreren og omgivelserne.
Assistentfunktionen Follow me understøtter dermed på optimal vis de klassiske manuelle arbejdsopgaver, der løbende opstår, såsom opstilling af elektriske hegn til f.eks. græsgange, indsamlings- og fordelingsarbejde som f.eks. indsamling af bunker af blade og kvas, fjernelse af sten på landbrugsarealer og af hestepærer i hestefolde, høst af blandt andet frugt, kartofler osv.
Med den helt nye og innovative funktion Follow me kan maskinen således benyttes delvist automatiseret. Funktionen findes nu for første gang på en Hoftrac. 1190e imp vandt sølvmedalje i EuroTier Innovation Award 2024 for den innovative funktion Follow me.
Forkortelsen imp i typebetegnelsen står for „intelligent multifunctional partner“ og henviser både til del delvise automatisering af maskinen og den deraf følgende udvidede funktionalitet. Den multifunktionelle anvendelse består i, at man kan køre med og betjene den eldrevne læsser, som man plejer, men samtidig når som helst kan skifte til Follow me-tilstanden. Samtlige velkendte egenskaber ved den eldrevne 1190e findes også ved den nye model 1190e imp.