Teleskoplæsser T6025 - Allrounder med stor ydeevne

Teleskoplæsseren T6025 er en kraftfuld allrounder i teleskoplæsserklassen med 6 m løftehøjde. Takket være dens 2,5 t nyttelast og de kompakte mål på under 2 m i bredden og højden kan den alsidigt klare alle arbejdsopgaver. Det integrerede førerassistentsystem vls (Vertical Lift System) sørger for høj stabilitet og øger desuden betjeningskomforten. T6025 overbeviser med følgende: komfortabel kabine med fremragende ergonomi og panoramaudsyn, elektronisk reguleret køredrev ecDrive med forskellige køretilstande, robust teleskoparm med optimalt overblik over redskabet, stort udvalg af ekstraudstyr og moderne maskindesign. Den tværliggende motor og det optimerede arrangement af komponenter giver en god tilgængelighed. T6025 kombinerer kraft, pålidelig hydraulik og kompakte mål med avanceret teknik og et overbevisende forhold mellem pris og kvalitet.

Highlights

Yderligere funktioner

  • Værdifuld pulverbelægning

    • Sammenlignet med den konventionelle vådlakering øger pulverbelægningen korrosionsbeskyttelsen og bevarer dermed maskinens værdi i længere tid. Derudover er metoden baseret på pulvergenvinding og er dermed særligt miljøvenlig.
    • Pulverbelægningen med den lange levetid garanterer værdistabilitet og sørger for en tilsvarende høj gensalgsværdi for maskinen.
  • Robust teleskoparm

    • Teleskoparmen er robust og solidt bygget og placeret i midten af maskinen, hvilket modvirker vridning. Parallelstyringen er hydraulisk, og glideelementerne i teleskoparmens indre rør er vedligeholdelsesfrie. Dette mindsker slid og øger maskinens levetid.

100 %-differentialespærre, der kan tilkobles

  • Sammenlignet med et selvlåsende differentiale giver den 100 %-differentialespærre, der kan tilkobles. maksimal trækkraft og fremdrift, når det er nødvendigt. Dette øger maskinens effektivitet!
  • Under normal kørsel er differentialspærren slået fra, hvilket giver sikkerhed og medfører mindre dækslid, hvilket sparer driftsomkostninger.

Høj hydraulikydelse

  • En Weidemann-maskine har tilstrækkelig hydraulikydelse og er dermed egnet til drift af mange forskellige redskaber.
  • Den fleksible kombination af maskine og et bredt udvalg af hydraulisk drevne redskaber giver mulighed for at udføre en lang række arbejdsopgaver.
  • Fordelen er: Maskiner med stor hydraulisk effekt sparer penge, da det ikke nødvendigvis er nødvendigt at skifte til en større maskine.

Optimale dæk

  • Maskinens dæk spiller en stor rolle under det praktiske arbejde. Når dækkene er tilpasset til underlaget og anvendelsesområdet, kan føreren arbejde optimalt med maskinen.
  • Ved at vælge de rigtige dæk sikrer du maksimal trækkraft, minimalt slid og en behagelig støjsvag kørsel af maskinen. Disse aspekter øger også dækkenes levetid og øger samtidig den økonomiske effektivitet.
  • Afhængigt af modellen tilbydes der forskellige profiler, så den optimale ydeevne kan opnås på ethvert underlag: EM-profil, AS-profil, SureTrax-profil, RP-profil, MPT-profil, Multiuse-profil og Bibload-profil. Dermed har maskinkonfiguratioen allerede ab fabrik den maksimale fleksibilitet.

Overskueligt digitalt display

  • Som standard er der monteret et digitalt rundt display; som ekstraudstyr fås et større 7 tommers display. Foruden standardvisninger såsom temperatur, tankpåfyldning eller driftstimer vises også de aktive funktioner på displayet, f.eks. tilkoblede elektriske funktioner, kontinuerlig drift af 3. styrekreds eller tilkoblet differentialespærre.
  • Den er monteret på højre side af instrumentbrættet, så operatøren altid har et godt udsyn til displayet - uden at det blokerer for udsynet.
  • De forskellige funktioner styres ved standarddisplayet med piletasterne og ved 7 tommers displayet ved hjælp af betjeningselementet Jog Dial. Dermed nyder føreren godt af en nem og komfortabel betjening.

Kompakte mål og optimal manøvredygtighed

  • Kompakte dimensioner og retningsstabilitet sikrer optimale drejeegenskaber og høj manøvredygtighed af maskinen.
  • Maskinen er ideelt dimensioneret med hensyn til dens størrelse. Dette gør det muligt at arbejde i trange rum.

Kørehastighed på 25/35 km/h

  • Med den tilsvarende motorisering fås maskinen som ekstraudstyr med en hastighed på 25/35 km/h. Dermed kan maskinen flyttes hurtigere fra A til B, hvilket medfører tidsbesparelser og større produktivitet.

Power Drive: trinløst hydrostatisk drev

  • Køredrevet Power Drive er et trinløst hydrostatisk drev, der opnår større trækkræfter og kørehastigheder end hidtil udviklede løsninger. Og samtidig bevares alle fordelene ved de hidtidige køredrev med hensyn til kompakthed, energieffektivitet og brugerkomfort.
  • Med Power Drive er det muligt at nå hastigheder på op til {35 km/t} uden at skifte gear eller køretrin. Dette giver en komfortabel kørsel, da der ikke opstår afbrydelser i trækkraften.

Elektronisk reguleret køredrev ( ecDrive): Auto-tilstand

  • Auto-tilstanden sørger for den vanlige maskinydelse på 100 %. Den fulde ydelse og performance står altid til rådighed.

Elektronisk reguleret køredrev ( ecDrive): M-Drive-tilstand

  • M-Drive-funktionen svarer til en gaspedal-funktion. Her indstiller man dieselmotorens omdrejningstal med håndgassen og styrer kørehastigheden med gaspedalen.
  • Med M-Drive-funktionen har man altid det ønskede motoromdrejningstal, og inching er dermed overflødigt. Dette giver komfortabelt arbejde med hydraulisk drevne redskaber samt en effektiv materialeomladning med meget korte afstande.

Kompakte teleskoplæssere

  • De kompakte teleskoplæssere fra Weidemann er enestående med deres kombination af løftehøjde, bredde og maskinydelse. Med firehjulstræk og styring på alle hjul er de meget stabile og godt udstyret til mange forskellige arbejdsopgaver.
  • Med styring på alle hjul og udelt ramme er teleskoplæsserne fra Weidemann særligt manøvredygtige og meget stabile. Maskinens lave tyngdepunkt øger stabiliteten yderligere.

Økonomisk arbejde

  • Effektivitet er en af de vigtigste egenskaber, som maskiner skal have for at kunne bruges effektivt. Jo hurtigere og mere tidsbesparende en maskine manøvrerer, jo højere er dens arbejdsydelse.
  • Med Weidemann-maskinerne er omkostningseffektivitet ensbetydende med teknisk gennemtænkte løsninger, som f.eks. den kraftige drivkraft, stærke rivekræfter, højtydende kinematik, høj manøvredygtighed, fremragende stabilitet og et effektivt hurtigskiftesystem til redskaber.
  • Andre faktorer, der taler for økonomi: lavt slid, pulverlakering af høj kvalitet, hærdede stifter, god servicetilgængelighed, høje cylinderhastigheder og fleksible kørehastigheder.

Effektivt skift af redskaber

  • Med det hydrauliske hurtigskiftesystem kan redskaberne skiftes nemt og hurtigt. Det gode udsyn over hurtigskiftepladen gør det særligt nemt at skifte redskaber.
  • Med tohåndsbetjeningen under afkoblingen er det yderst sikkert at skifte redskaber.
  • Maskinen er straks klar til brug igen efter udskiftning af redskabet. Det øger produktiviteten og dermed økonomien.

En sammenhængende betjeningsfilosofi

  • Alle Weidemann-maskiner har et gennemgående betjeningskoncept med overskuelige og ergonomisk udformede kontakter og tastaturer. Alle maskiner kan betjenes på stort set samme måde. Det har den fordel, at en operatør hurtigt kan finde rundt i de forskellige Weidemann-maskiner og arbejde produktivt.
  • Weidemanns betjeningsfilosofi gør det nemt for operatøren at forstå maskinen, så han kan orientere sig effektivt og arbejde sikkert. Dette kan f.eks. ses i tilbagevendende elementer som jog dial, joystick, display, generelle kontakter osv.

Jog Dial-betjeningselement

  • Med Jog Dial-betjeningselementet kan forskellige maskinparametre og funktioner betjenes og aflæses via displayet: F.eks. indstilling af dæmpning af læsseren, aflæsning af driftstimer og maskinoplysninger eller registrering af serviceintervaller. Jog-Dial er placeret inden for nem rækkevidde af operatøren i hans arbejdsområde.
  • Ved behov kan hydraulikoliens gennemstrømningsmængde indstilles manuelt med betjeningselementet Jog Dial. Dette er fordelagtigt, hvis maskinen driver et hydraulisk redskab, der ikke behøver hele maskinens hydraulikydelse. Dermed kan føreren arbejde meget præcist og ressourcebesparende med maskinen og redskabet.
  • I tilfælde af service kan Jog-Dial bruges til hurtigt at få vist vigtige fejlmeddelelser og nødvendige maskinoplysninger. Dette fremskynder diagnosen og reducerer maskinens nedetid.

Bremse-inch-pedal: Motorydelse dér, hvor den behøves

  • 1. Der er intet tryk på inch-bremsepedalen: Fuld kraft til køredrevet. 2. Let tryk på inch-bremsepedalen: Hastigheden reduceres, mere kraft til arbejdshydraulikken. 3. Stærkere tryk på inch-bremsepedalen: Hastigheden reduceres yderligere, endnu mere kraft til arbejdshydraulikken. 4. Fuldt tryk på inch-bremsepedalen: Hjullæsseren står stille, fuld kraft til arbejdshydraulikken.
  • Fordele ved inch-bremsepedalen: Mindre slid på driftsbremsen samt optimal effektfordeling af motoreffekten.
  • Inch-bremsepedalen og det hydrostatiske køredrev gør det muligt at arbejde meget følsomt med maskinen.

Trykaflastning på teleskoparm

  • Det er let at betjene knappen til trykaflastning, der er placeret udvendigt på teleskoparmen. På denne måde kan forskellige hydraulisk drevne redskaber skiftes endnu hurtigere og mere effektivt. Dette fungerer også når motoren er tændt.
  • Når trykaflastningen aktiveres, stilles den aktive hydrauliske styrekreds trykløs, og hydraulisk betjente redskaber kan udskiftes ubesværet og sikkert.

Mange udstyrsmuligheder

  • Weidemann-maskiner har et omfattende og robust udvalg af standardudstyr. Desuden kan de konfigureres individuelt alt efter anvendelsesformål og model, f.eks. mht. motor, drivmekanisme, førerplads eller hydraulik. Det er altid sikret, at maskinen opfylder kundens individuelle krav og præferencer.

Fleksibel anvendelse med anhænger op til 8 t

  • Maskinen kan med den valgfrie anhængerkobling trække en anhænger. Der kan vælges mellem forskellige systemer: Automatisk anhængerkobling og anhængerkobling kuglehoved K50.
  • Maskinen kan i Tyskland godkendes til kørsel på offentlige veje med EF-traktorgodkendelse eller som selvkørende arbejdsmaskine. I andre lande kan der gælde andre regler, som din lokale salgspartner kan give nærmere oplysninger om.
  • Muligheden for at trække en anhænger udvider maskinens anvendelsesområde og giver mere fleksibilitet, da der ikke behøves et yderligere trækkøretøj.

Hydrauliktilslutninger bag

  • Teleskoplæsseren kan udstyres med hydrauliske tilslutninger bagtil. Dermed øges maskinens anvendelsesmuligheder, da der kan anvendes hydrauliske, bagmonterede arbejdsredskaber eller hydrauliske tipanhængere.
  • Maskinen kan anvendes multifunktionelt til forskellige aktiviteter. Der er ikke behov for yderligere køretøjer eller maskiner.

Elektriske tilslutninger for og/eller bag

  • Maskinen kan udstyres med elektriske tilslutninger foran og/eller bagpå. Dette gør det muligt at betjene elektrisk betjente hjælpefunktioner på redskaber, f.eks. en fejemaskine med vandsprøjteanordning. Desuden er der mulighed for omskiftning mellem yderligere funktioner på hydrauliske redskaber. Betjeningen foregår komfortabelt via joysticket.
  • De elektriske funktioner (trykknap/låsning) kan efter behov tildeles individuelt til joystickbetjeningen.
  • Elektriske tilslutninger foran og/eller bagpå sikrer, at en lang række redskaber kan anvendes sammen med maskinen. Dette udvider maskinens anvendelsesområde.

Trykløst returløb inklusive spildolieledning

  • Visse redskaber med deres egen hydraulikmotor kræver et trykløst returløb. Den hydrauliske olie strømmer i en stor separat ledning via oliekøleren og oliefilteret tilbage til hydraulikolietanken. Dette giver den fordel, at redskabet kan føre returolien afkølet og uden øget modtryk tilbage til hydraulikolietanken. Dette beskytter maskinens og redskabets komponenter.
  • Lækageolieledningen returnerer lækageolien fra oliemotoren til tanken med max. {2 bar} {29,00 psi}, hvis det er nødvendigt. Dermed minimeres hustrykket i redskabets hydraulikmotor.

Tre styretyper giver maksimal fleksibilitet

  • For at opnå maksimal manøvredygtighed og fleksibilitet har maskinen tre forskellige styremåder til rådighed: firehjuls-, foraksel- og krabbegangsstyring. Det giver operatøren mulighed for at manøvrere med centimeterpræcision, dreje på små områder og køre sikkert ved høj hastighed.
  • 1. Styring på alle hjul: Fuld manøvredygtighed og kraftanvendelse på meget lidt plads. 2. Forakselstyring: Sikker kørsel også ved højere hastigheder. 3. Krabbestyring: Sidelæns kørsel med centimeterpræcis manøvrering under trange pladsforhold.

Udvidet 3. styrekreds

  • Maskinen kan efter ønske udstyres med en omskifterventil foran ved 3. styrekreds (3. styrekreds med 4 koblinger). Dette giver mulighed for udvidet brug af hydrauliske redskaber med flere tilslutninger og funktioner.

Komfortabel kabine

  • Den rummelige og komfortable kabine opfylder sikkerhedskravene i det aktuelle europæiske maskindirektiv i henhold til ROPS (Roll Over Protective Structure) og FOPS (Falling Object Protective Structure) og tilbyder masser af hovedhøjde og bevægelsesfrihed.
  • Med glas hele vejen rundt har føreren et fremragende overblik over redskabet og hele arbejdsområdet. Det giver større sikkerhed, da føreren altid har overblik over sine arbejdsomgivelser.
  • Interiøret imponerer med en fremragende ergonomi, generøs plads og mange individuelle indstillingsmuligheder for operatøren. Kabinen beskytter mod alle vejrforhold og giver mulighed for koncentreret og behageligt arbejde.

Justerbart rat og ratstamme

  • Rattet og ratstammen kan indstilles individuelt i både højde og hældning over et bredt område. Det giver hver enkelt operatør mulighed for at arbejde på en meget ergonomisk og koncentreret måde med de indstillinger, der passer bedst til ham.

Ergonomisk joystick

  • Joysticket ligger sikkert og behageligt i hånden. Styringen er direkte og præcis. Dermed har operatøren altid kontrol over maskinen og de vigtigste funktioner.
  • Foruden standardfunktioner som f.eks. køreretningsvalg og hastighedstrin kan afhængigt af modellen også andre funktioner som f.eks. differentialespærren, 3. og 4. styrekreds, high-flow og samtlige elektriske funktioner betjenes via joysticket. Dermed muliggøres en komfortabel enhåndsbetjening af redskaber.
  • Ved at koncentrere den vigtigste funktion på joysticket sikres komfortabelt arbejde selv i længere perioder og øger den samlede effektivitet ved arbejdet med maskinen.

Ergonomisk arbejdsplads

  • God benplads, overskueligt anbragte betjeningselementer, komfortabelt førersæde og optimalt udsyn til redskabet: En arbejdsplads, der på støtter føreren og skåner omgivelserne.
  • Godt afstemt udstyr øger komforten for føreren, og han kan også arbejde optimalt med maskinen i længere tid.

Behageligt arbejdsklima

  • Arbejdsklimaet i kabinen er fremragende takket være et effektivt varme- og ventilationssystem med blæser, friskluftfilter og godt placerede luftdyser.
  • I de forskellige versioner af Weidemanns kabiner er der altid monteret tilstrækkeligt med luftdyser, hvilket giver en god luftcirkulation og gør arbejdsklimaet behageligt for operatøren.

Klimaanlæg

  • Ekstraudstyret klimaanlæg sørger ved varme udetemperaturer for et behageligt arbejdsklima inde i kabinen. Det sørger det for en høj luftgennemstrømning og imponerer med en optimeret køleydelse. Betjeningselementet til regulering og luftdyserne er altid anbragt i den bedst mulige position.
  • Klimaanlægget øger komforten for operatøren. Det gør det muligt at arbejde uden træthedssymptomer ved at reducere belastningen på operatøren ved varme udendørstemperaturer.

Ventilation efter behov

  • Kabinen har en stor dør, der kan åbnes vidt op, samt vinduer, der kan kippes. Ved den todelte dør kan den øverste rude klappes 180° op og fikseres bagpå. Der er desuden mulighed for spalteventilation, når ruden kippes. Derudover kan bagruden kippes.
  • De forskellige ventilationsmuligheder giver frisk luft i kabinen, selv uden klimaanlæg, og øger komforten for operatøren ved varme udendørstemperaturer.

Komfortabelt og ergonomisk førersæde

  • Førersædet er ergonomisk formet, godt affjedret og justerbart. Ekstraudstyret luftaffjedret komfortsæde byder på en endnu mere komfortabel arbejdsplads. Der er sædevarme til rådighed ved kolde temperaturer. Dette øger komforten for operatøren, og han kan koncentrere sig om at arbejde med maskinen i længere tid.
  • Afhængigt af modellen fås der forskellige sæder, der er tilpasset til maskinens størrelse. Med de forskellige indstillingsmuligheder kan sædet indstilles individuelt til føreren og giver dermed optimal komfort.

Læssearmsdæmpning med automatisk funktion

  • Lastarmsdæmpningen kan aktiveres elektrisk og muliggør optimal håndtering af maskinen i ujævnt terræn og under vejkørsel. Det anbefales især, når maskinen transporterer tunge laster i skovlen eller på pallegaflen eller flytter et tungt redskab over en lang strækning med høj hastighed. Lastarmsdæmpningen giver et betydeligt plus i komfort for operatøren.
  • Lastarmsdæmpningen kan slås helt fra eller slås til permanent. Der findes også en automatisk funktion. Her bruges Jog-Dial til at indstille den kørehastighed, ved hvilken lastarmsdæmpningen automatisk aktiveres. Hvis kørehastigheden falder under den indstillede kørehastighed igen, deaktiveres lastarmsdæmpningen også automatisk.
  • Lastarmsdæmpningen forhindrer, at maskinen gynger ved høje kørehastigheder. Dette øger sikkerheden for operatøren og beskytter køretøjets komponenter, da stød bliver absorberet.

Hastighedsbegrænser proportional (anordning til langsom kørsel)

  • Med hastighedsbegrænseren proportional (anordning til langsom kørsel) kan der, i første kørselstrin, opnås meget langsomme kørehastigheder ved et konstant motoromdrejningstal. Det er en fordel, når der anvendes redskaber, der betjenes med et konstant højt omdrejningstal, men samtidig med en meget lav kørehastighed.
  • Den proportionale hastighedsbegrænser (anordning til langsom kørsel) gør det muligt at arbejde komfortabelt og koncentreret med redskaber som f.eks. en fejemaskine, hækkeklipper eller rydder, selv i længere perioder.

Håndgas

  • Håndspeederen giver mulighed for manuel justering af en konstant motorhastighed for optimal drift af et redskab. Den trinløse justering sker komfortabelt og præcist via et tilsvarende potentiometer.
  • Håndspeederen gør det muligt at arbejde komfortabelt og koncentreret med redskaber som f.eks. en fejemaskine, hækkeklipper eller rydder, selv i længere perioder.

Flat-face-hydraulikkoblinger

  • Nem udskiftning af redskaber: Flat-face-hydraulikkoblingerne kan rengøres nemt og giver mindre tilsmudsning i hele hydrauliksystemet. Der opstår knap nok lækage ved tilslutning af hydraulikslangerne, så hænder, maskine, arbejdsredskab og underlag kan forblive rene.
  • Med flat-face-hydraulikkoblingerne kan hydraulisk drevne redskaber også kobles under tryk, hvorved der spares tid. Alle koblingstyper er monteret på samme skot og er dermed let tilgængelige.

vls (Vertical Lift System)

  • vls (Vertical Lift System) er et førerassistentsystem, der letter operatørens arbejde ved løft og sænkning af laster ved halvautomatisk at udvide teleskoparmen ved løft og trække den tilbage ved sænkning, uden at operatøren behøver at styre teleskopfunktionen separat. Det giver mulighed for smidigt og hurtigt arbejde.
  • Den næsten lodrette løfte- og sænkebevægelse gør også teleskoplæsseren med vls meget stabil, da lasten ikke kommer ind i overbelastningsområdet. Erfarne førere arbejder hurtigere og mere sikkert med vls. Mindre erfarne førere får en vigtig støtte til udførelse af løfte- og læsseopgaver.
  • vls (Vertical Lift System) kan bruges i tre forskellige tilstande: Skovlfunktion, stablefunktion eller manuel funktion. Det giver føreren maksimal fleksibilitet til at klare forskellige arbejdsopgaver.

Optimal servicevenlighed

  • Ved regelmæssigt service- og vedligeholdelsesarbejde kan motorhjelmen åbnes med en enkelt håndbevægelse. Hydraulikolietank, luftfilter, motoroliepåfyldning, oliemålepind og kølevand er således let og hurtigt tilgængelige, og det nødvendige vedligeholdelsesarbejde kan udføres effektivt.
  • Nem og hurtig vedligeholdelse maksimerer maskinens tilgængelighed og optimerer driftsomkostningerne.

Let tilgængelige smørepunkter

  • Det er afgørende af hensyn til maskinens driftssikkerhed og korrekt og effektiv vedligeholdelse, at alle smørepunkter smøres regelmæssigt. For at spare tid og lette arbejdet er smørepunkterne på Weidemann maskiner altid placeret, så de er nemt tilgængelige.
  • Da smøringsstederne er let tilgængelige, er regelmæssig smøring af maskinen særlig let. Dette øger igen maskinens levetid og øger dens værdibevarelse.

Fuldautomatisk centralsmøreanlæg

  • På det fuldautomatiske centralsmøreanlæg kan smøreprocessens varighed samt intervallerne indstilles. Regelmæssig eftersmøring af alle smøringssteder øger maskinens driftssikkerhed.
  • Med det fuldautomatiske centralsmøringsanlæg sker smøringen af maskinen automatisk og dermed meget bekvemt. Dette betyder en betydelig tidsbesparelse og øger maskinens levetid, hvilket øger dens værdibevarelse.

Vendbar ventilator

  • Ved et tryk på en knap blæses snavset væk fra kølerlamellerne og på motorhjelmens indsugningsflader. Hydraulikmotor- og pumpe er dimensioneret på en sådan måde, at ventilatorens luftstrøm kan vendes (reversering). Dette beskytter maskinen mod beskadigelse på grund af overophedning, og der undgås yderligere vedligeholdelse.
  • Den vendbare blæser øger motorens levetid og giver ekstra komfort for operatøren.

God belysning af arbejdsområdet

  • Belysningen kan tilpasses til forskellige krav: Halogenbelysning, belysning i henhold til StVZO, LED-belysning og ekstra forlygter på førerpladsen eller på teleskoparmen. Derved er det mulighed for at arbejde individuelt med maskinen - især i mørke.
  • En god belysning af arbejdsområdet øger arbejdssikkerheden og gør det muligt for føreren at arbejde koncentreret og sikkert i længere tid med maskinen.

Nem ind- og udstigning

  • Med kun få trin kan operatøren stige komfortabelt ind i kabinen på Weidemanns teleskoplæsser. Det er muligt takket være de store, skridsikre trin og de let tilgængelige håndgreb. Dette øger operatørens sikkerhed, når han stiger ind og ud af køretøjet.

Farveorienteret betjeningskoncept

  • Den sofistikerede Weidemann-betjeningsfilosofi og det farveorienterede betjeningskoncept gør det muligt for føreren at betjene maskinen intuitivt. Den hurtige orientering gør det lettere for nye eller skiftende operatører at arbejde med maskinen og øger samtidig arbejdssikkerheden.
  • Alle betjeningselementer er inden for rækkevidde, og føreren har altid overblik over de vigtigste maskininformationer på det optimalt placerede display.
  • Kontakterne og betjeningselementerne er inddelt i forskellige grupperinger efter farve: Grå = elektricitet, rød = sikkerhed, blå/orange = køredrev, grøn = hydraulik. Dette sikrer hurtig forståelse og orientering til enhver tid.

Bakkamera for større sikkerhed

  • Vidvinkelkameraet af høj kvalitet bagpå øger sikkerheden under arbejdet med maskinen, da føreren dermed også har overblik over områder, der er svære at overskue.
  • Bakkameraets kamerabillede vises automatisk på 7-tommers displayet, der fås som ekstraudstyr, når køreretningen bak indstilles.
  • På grund af det fabriksmonterede kamera er der ingen forstyrrende kabler i kabinen, hvilket er tilfældet, når kameraer eftermonteres senere.

Godt udsyn til lasten

  • En teleskoplæsser viser sine fordele, når det drejer sig om at stable laster højt. For at kunne placere lasten sikkert i store højder er udsynet opad særlig vigtigt. På Weidemanns teleskoplæssere er kabinen og forruden konstrueret således, at operatøren altid har lasten inden for synsvidde, selv ved maksimal løftehøjde. De tre vinduesviskere (for, bag og på taget) sikrer et optimalt udsyn til enhver tid.

Godt udsyn hele vejen rundt

  • Førerkabinen giver et fremragende overblik over det påmonterede redskab, det umiddelbare arbejdsområde samt omgivelserne omkring maskinen. Den dybtsiddende siderude i højre side og den høje siddeposition giver sammen med den nedadskrånende motorhjelm et optimalt udsyn. Det gode udsyn hele vejen rundt øger sikkerheden i hele maskinens arbejdsområde.

Godt udsyn til højre

  • På mange teleskoplæssere er udsynet til højre ofte utilstrækkeligt. Hos Weidemann er dette sikret med den store højre rude, den lave placering af teleskoparmen og den stejlt skrånende motorhjelm. Operatøren har altid et optimalt udsyn over området til højre for maskinen samt til højre sidespejl. Dette øger markant sikkerheden når der arbejdes med maskinen.

Spærre til tipcylinder

  • Tipcylinderen spærres, og føreren kan arbejde meget fintfølende med løftecylinderen. Tipcylinderen kan ikke bevæges utilsigtet. Dette øger sikkerheden, når der håndteres tunge laster.
  • Denne funktion er særligt egnet til meget præcist arbejde som f.eks. rangering og anbringelse af en big pack med læssekrogen.

Rudevarme

  • Rudevarmen i bagruden er monteret som standard. Højre rude i kabinen kan som ekstraudstyr også udstyres med rudevarme.
  • Når is og dug fjernes hurtigt og nemt, har man et klart udsyn, der øger sikkerheden, når der arbejdes med maskinen.
  • Aktuel emissionsstandard og passende motorisering

    • Ved gennemførelsen af det nuværende emissionsdirektiv om reduktion af udstødningsgasser og forurenende stoffer er det vigtigt ikke at gå på kompromis med hensyn til maskinernes ydeevne, levetid eller økonomiske effektivitet på trods af strenge regler. For at gennemføre dette direktiv anvender Weidemann de nyeste motorteknologier med forskellige systemer til efterbehandling af udstødningsgasser.
    • Hver maskine kan udstyres med en motor, der passer til dens størrelsesklasse. Derved undgås under- eller overmotorisering, hvilket igen sikrer brændstofbesparende og økonomisk drift.
  • Elektronisk reguleret køredrev ( ecDrive): Eco-tilstand

    • Ved Eco-tilstanden sænkes motoromdrejningstallet efter opnåelse af den ønskede køretøjshastighed, hvilket både medfører støjreduktion og brændstofbesparelse.
    • Eco-tilstanden muliggør komfortabel og ressourceskånende kørsel, særligt ved længere kørestrækninger.
  • De viste illustrationer, udstyret og dataene kan afvige fra det aktuelle leveringsprogram i dit land. Vist er eventuelt ekstraudstyr mod pristillæg. Ret til ændringer forbeholdes.
  • Med valget af forskelligt ekstraudstyr kan de tekniske data variere tilsvarende. Vær opmærksom på, at udstyret ikke kan ændres ved nye modeller.