Tværfaglig uddannelse på teknisk højt niveau.
Særligt for praktikanter inden for landbrug og gartneri er en ekstern undervisning i yderligere teknisk brugerviden en vigtig del af uddannelsen. Derfor findes der i Tyskland 13 DEULA-institutioner (Deutsche Landkraftführerschule), der som professionel partner på hensigtsmæssig vis supplerer den erhvervsmæssige og faglige del af undervisningen med praktiske og tekniske indhold. Det pædagogiske princip er sammensat af "læring og oplevelse” og er kendetegnet ved en handlingsorienteret undervisning med stor fokus på det praktiske. Praktikanterne lærer således selv at tage ansvar, og motivationen til at lære styrkes.
DEULA i Witzenhausen kan se tilbage på mere end 70 års historie. Den blev grundlagt i 1953 og flyttede i 1960 til sin nuværende placering, hvor der siden er foretaget forskellige udvidelser og ombygninger. F.eks. er der en stor øvelseshal, hvor der uafhængigt af vejret kan arbejdes med maskiner af forskellige størrelser. „Vi har lige fra begyndelsen haft et godt partnerskab med de kendte producenter af landbrugsteknologi“, fortæller administrerende direktør Henry Thiele. „Normalt får vi stillet maskiner fra den nyeste generation til rådighed. Også Weidemann har hjulpet os meget, så vi har kunnet undervise vores praktikanter grundigt i den nyeste teknologi.“
DEULA Witzenhausen har siden 2022 desuden haft sin egen Weidemann-hjullæsser 2080. Henry Thiele besluttede sig for denne investering på grund af den vanskelige tilgængelighed til maskiner de seneste år. „Vi er jo nødt til at sikre, at vi forsat kan undervise praktikanterne, også i situationer, hvor vi ikke får stillet en maskine til rådighed af producenten“, konstaterer Henry Thiele og tilføjer, at det indtil nu altid har fungeret uden problemer, og at også samarbejdet med Weidemanns distributionspartner HFT forløber perfekt. Foruden 2080-modellen er der også en T4512 fra Weidemann på gården, så de særlige forhold ved teleskoplæssere kan forklares og vises.
Ca. 2.500 unge mennesker modtager hvert år undervisning i DEULA Witzenhausen. Der afholdes normalt to til tre kurser samtidigt. Ca. 20 til 30 personer fra Hessen og Thüringen deltager i hvert kursus. Den tværfaglige uddannelse er en fast bestanddel af erhvervsuddannelsen og fastlægges af landbrugskamrene. Foruden betjeningen af teknisk udstyr hører også sundhedsforebyggelse, arbejdssikkerhed og rygtræning til de foreskrevne emner. Hver landmand tilbringer ca. en uge i DEULA ca. to gange på et uddannelsesår. Praktikanterne inden for landbrug og gartneri kommer endda tre gange.
Takket være den store øvelseshal kan undervisningen i Witzenhausen foregå uafhængigt af vejret. Hallen er stor nok til, at der kan øves vigtige manøvrer med flere maskiner på samme tid. Og således forsynes DEULA i Witzenhausen, lige som de øvrige 12 DEULA-uddannelsescentre i Tyskland, regelmæssigt med nye maskiner fra Weidemann. Dermed kan det sikres, at de unge praktikanter fra de såkaldte grønne erhverv uddannes grundigt med de rigtige maskiner og kan betjene disse sikkert. For Weidemann er det vigtigt, at der altid står aktuelle maskintyper til rådighed for den planlagte uddannelse i DEULA.