Tilbage til rødderne – en eHoftrac assisterer modelbyggemester Schmidt med arbejdet.

24.11.2016
Weidemann 1160 eHoftrac im Einsatz

Virksomheden Modell- und Formenbau Christian Schmidt i Wutha-Farnroda i Thüringen bygger modeller for store virksomheder i hele Tyskland på tredje generation. Blandt opgaverne er også gasturbiner eller den type aksler, der kan være indbygget i en eHoftrac.

Når en virksomheds udviklingsafdeling har tegnet et nyt element, bliver dataene sendt over til modelbyggemester Schmidt. På grundlag af de data bygger Schmidt nu en model sammen med sine otte medarbejdere og praktikanter. Det sker i hånden og kræver stor tålmodighed. Derefter bliver der taget aftryk til en negativ sandform af den millimeter-præcise træ- eller plastikmodel på et støberi. Til slut bliver der hældt flydende metal ned i formen, og så får man det hærdede slutprodukt. Det er klart, at der stilles store krav om præcision i processen. Præcision var også det afgørende, da Schmidt i 2015 anskaffede en eHoftrac fra Weidemann, for modelbyggerens gamle bondehus ligger på en skråning. "Jeg var egentlig ude efter en gaffeltruck, der kunne klare at transportere vores tunge emner", forklarer firmaets indehaver, Christian Schmidt. Men en gaffeltruck kunne ikke klare en stejl terrænstigning på omkring 35 %. Christian Schmidt måtte derfor se sig om på markedet. Og han fandt løsningen med den terrængående 1160 eHoftrac fra Weidemann.

Weidemann 1160 eHoftrac im Einsatz

"Først var jeg ikke helt sikker på, at vi kunne klare den udfordring", forklarer Mario Schott, der har ansvaret for det røde multitalent hos Weidemann-forhandleren HFT. "Ikke bare skulle vi klare den 35 % stigning, tilkørslen er også snæver og kroget". Men efter et forsøg kunne man konstatere, at den stejle stigning og de snævre drej ikke var noget problem for maskinen, selv om den var tungt lastet. "Mine medarbejdere er meget glade for aflastningen", siger Christian Schmidt, "vores emner vejer som regel mellem 300 og 800 kg, men nogle gange kan de veje helt op til en ton. Man kan godt forstå, at det ikke var nogen populær opgave at slæbe så tunge emner op ad en rampe." Dertil kom, at emnerne herefter skulle ind gennem en dør og hejses op til overetagen i det fleretagers værksted. Her klarer eHoftrac også de sidste centimeter med sin lange lastearm.

Weidemann 1160 eHoftrac mit eps im Einsatz

Men maskinen skal ikke bare klatre op ad en smal, stejl vej, den skal også igennem en lav passage. Derfor besluttede Christian Schmidt sig for et klapbart eps-førerbeskyttelsestag. Taget klappes ned med nogle få greb, og så kan en Hoftrac f.eks. opmagasineres for natten i en lav kælder med kun 2 meter til loftet. Men et spørgsmål står tilbage: Hvorfor valgte Christian Schmidt den eldrevne Hoftrac og ikke en dieseldrevet maskine? Svaret er ligetil: Der ligger beboelsesejendomme både til højre og venstre for værkstedet. Det gjaldt om at bevare det gode naboskab, derfor valgte håndværkeren den lydløse og emissionsfrie maskine - og han er fuldt tilfreds. Håndværksmester Christian Schmidts motto er formuleret af Horst Reiner Menzel: "Manuelle færdigheder viser sig ikke i veltalenhed eller høje karakterer - håndværkerens intelligens sidder i hans gyldne hænder".