Meget manuelt arbejde og en Weidemann

17.07.2015
Weidemann Teleskopradlader 2070CX50 LPT im Einsatz

Familiebedriften med opdræt af gæs i Königswartha drives med stor entusiasme og masser af manuelt arbejde. En 2070 CX50 LPT fra Weidemann er i den forbindelse en stor hjælp til de specialiserede arbejdsopgaver.

Eskildsen GmbH er en bedrift med opdræt og opfedning af gæs. Ud over opdræt af forskellige rene og hybride racer opfedes egen avl på forskellige lokaliteter, og der sælges dun- og fjerprodukter. Bedriftens hovedopdræt foregår i Königswartha i Lausitz. Her arbejdes med i alt seks rene racer, herunder også racen Deutsche Legegans. Desuden opdrættes hybride racer til opfedning.

Weidemann Teleskopradlader 2070CX50 LPT im Einsatz

"Den daglige levering af op til 8.000 avlsgæs kræver meget manuelt arbejde", forklarer Danilo Scholz, der er produktionsleder. Til hjælp til arbejdet blev der for ca. 2½ år siden anskaffet en Weidemann. "Vi bruger vores Weidemann til udmugning og spredning af strøelse i staldene og til den daglige fodring, og derudover anvender vi den også til byggearbejde, og vi har således brug for en meget fleksibel maskine", siger Danilo Scholz. Gåseopdrætteren besluttede sig således for en hjullæsser med en lav konstruktionshøjde, der uden problemer kan køre ind i de lave stalde. Teleskoparmen minimerer desuden det manuelle arbejde ved udmugningen og klarer uden problemer høje sider i stalden. Til beskyttelse af dyrene og grundvandet etablerer medarbejderne overdækninger over udendørsarealerne.

Og naturligvis klarer man selv byggearbejdet. Også her anvendes 2070 med teleskoparm. Til arbejde, hvor hjullæsseren ikke har tilstrækkelig slaghøjde, lejer produktionslederen en T6025 teleskoplæsser. Hovedopdrættet foregår i fire store løbestalde. Disse er desuden inddelt i stier til forskellige grupper. Gæssene og gaserne har her masser af plads med over 1 m² pr. dyr og kan også opholde sig i den delvist overdækkede løbegård. I disse stalde foretages regelmæssigt udmugning og spredning af strøelse med maskinen fra Weidemann. 2070 LPT anvendes også til fodringen med en speciel Eskildsen-foderblanding.

Weidemann Teleskopradlader 2070CX50 LPT im Einsatz

I modsætning hertil foretages udmugningen i de mindre stier med raceopdræt stadig manuelt. "Staldene, der er beregnet til fire gæs og en gase, er for smalle selv for en Weidemann, og derfor stiller vi maskinen i gangen og fylder så skovlene manuelt", siger Danilo Scholz. Når gæslingerne er udruget i gårdens eget anlæg, flyttes de over i opdrætsstalden, hvor de er i fire uger. Hele sommeren tilbringer de så udenfor. Her får de i august selskab af de øvrige gæs. Efter denne hvilefase begynder æglægningsfasen igen i februar. Avlsgæssene hos Eskildsen GmbH ledsages hele livet af en Weidemann – så det er ikke så underligt, at dyrene slet ikke er bange for den store, røde maskine.