Den forsvundne havfrue ved Badersee i Bayern.

12.08.2020
Weidemann Teleskopradlader 2070LPT

I det idylliske Grainau ligger „Hotel am Badersee“. Navnet på det firestjernede hotel siger det hele!

Navnet Badersee stammer fra familien Bader, den tidligere ejer af søen. Søen fryser aldrig til om vinteren, for den forsynes af underjordiske kilder med den nødvendige temperatur og mineralbalance. Derfor ligger temperaturen i Badersee aldrig under 5 °C men heller aldrig over 11 °C. Et yderligere historisk særpræg: Der ligger en bronzestatue af en havfrue på 18 meters dybde i søen. Man finder vel aldrig ud af, hvem der anbragte statuen der: Hustruen til byrådsmedlemmet Rudhart von Schwaigwang eller selveste Kong Ludwig II kommer i betragtning.

Hovedopgaver om vinteren.

Siden november 2018 har kongres- og feriehotellet ved Badersee haft en Weidemann-teleskophjullæsser. 2070LPT anvendes hovedsageligt om vinteren. Den er udstyret med et sneskjold og en saltspreder og rydder sne fra gangstierne og bilindkørslerne. På grund af den lave højde af den underjordiske garage valgte hotellet low position-varianten af teleskophjullæsseren. „Dermed kan den lave indkørsel til garagen passeres uden problemer af vores maskine“, fortæller hotellets tekniker Ferdinand Ammer. Han er én af i alt fire medarbejdere, der anvender maskinen flere gange om ugen til det nødvendige arbejde.

Weidemann Teleskopradlader 2070LPT

Plejearbejde om sommeren.

Hotellet har 135 værelser, 22 moderne kongres-, kreativ- og grupperum, en restaurant med vinterhave og udendørs terrasse, et fuldt udstyret coworking office og et stort whirlpool-område. I alt 95 medarbejdere sørger dagligt for, at hotel- og kongresgæsterne føler sig godt tilpas. Om sommeren fejer teleskophjullæsseren især indkørslerne, mens også aflæsning af fødevarer og drikkevarer fra lastbiler hører til 2070LPT-modellens opgaver. „Egentlig udfører vi alt det arbejde, der kræver mekanik hjælp, med maskinen. Engang løftede vi endda køkkenudstyr ind gennem et hotelvindue. Det var teleskoparmen perfekt egnet til“, fortæller Ferdinand Ammer. Undertiden låner vi også en arbejdskurv fra en landmand i nærheden til beskæring af træerne eller opsætning af julebelysning om vinteren.

Hurtig afgørelse for en Weidemann.

Inden Weidemann-modellen kom til Badersee, anvendte hotellet en gammel Unimog. Da denne havde udtjent sin levetid, informerede hotellet sig om alternativer. Og man blev hurtigt opmærksom på Weidemann og muligheden for en lav kabine. Da Weidemann-forhandleren Hans Völk allerede var kendt, faldt afgørelsen på Weidemann 2070LPT. Alle medarbejdere, der arbejder med maskinen, er imponerede over kørekomforten og kan slet ikke forestille sig at arbejde uden en Weidemann længere.