3 døtre – 3 Weidemann-maskiner
Hos blomsterproducenten Reymers ved man: En Weidemann koster pr. 100 gram mindre end en god plade chokolade.
Karsten og Silke Reymers’ gartneri producerer blomster for den store blomsterhandler Blume2000. I lange drivhuse dyrker familien med deres to medarbejdere hornvioler og en sommerblomstblanding i blomsterampler. Senere på året skifter programmet så til margeritbundter, lavendel og krysantemumbundter - afhængigt af årstiden.
Bebyggelsen i Vierlande og Marschlande umiddelbart bag ved den nordlige Elbendæmning er meget gammel og en traditionel lokalitet for grøntsagsdyrkning. Og sådan er grundstykkerne opstået: langs vejen ligger husene tæt op ad hinanden. Bag ved husene strækker der sig imidlertid lange, smalle grundstykker, hvoraf mange har drivhuse. „På sådanne lange grundstykker skal man tilbagelægge store distancer“, fortæller Karsten Reymers, der overtog den mere end 300 år gamle familieforetagende fra sine forældre i 1991. Den uddannede gartner havde to gamle smalsporstraktorer til at transportere planterne og de tunge CC-contanere over store strækninger. Denne løsning var dog ikke optimal, og teknologien var forældet. Da en landmand, familien kendte, begejstret fortalte om sin Weidemann, begyndte familien Reymers at beskæftige sig med emnet hjullæssere og besøgte udstillingen i Tarmstedt. Her kiggede de nærmere på Weidemann-messestanden. Foruden de tekniske fordele imponerede også maskinernes design. Derefter kontaktede blomsterproducenterne deres ansvarlige Weidemann-forhandler, firmaet Westphal i Hamburg. Forhandleren havde netop en passende Weidemann 1250 CX35 i den mørkerøde specialfarve stående på gården, og samme aften kørte han den ud til familien Reymers, så de kunne afprøve den. Og ikke kun farven men også funktionaliteten, manøvredygtigheden og det lydsvage arbejde imponerede, og dermed blev maskinen på gården. Da Karsten Reymers overtog bedriften fra sine forældre i 1991, var den stadig specialiseret i grøntsagsdyrkning. Han omlagde produktionen til blomsterbed- og altanplanter og leverede i begyndelsen til mange torvedagsleverandører, blomsterforretninger og forhandlere. Da samarbejdet med storaftageren Blume2000 intensiveredes, blev programmet langsomt reduceret og mængderne øget. I 2008 overtog Silke Reymers gartneriet fra sine forældre. Da begge bedrifter praktisk nok grænsede op til hinanden, blev arealerne simpelthen lagt sammen.
Da Weidemann-maskinen, der blev anskaffet i 2010, havde indfriet forventningerne, overvejede ægteparret at udskifte den med en noget større model. Til sidst anskaffede man sig en yderligere maskine i 2014, der naturligvis ligeledes skulle være lakeret i specialfarven. Karsten Reymers havde let ved at beslutte sig for en yderligere maskine i stedet for en anden læssermodel: „Jeg regnede på prisen for maskinen pr. 100 gram og kom frem til ca. 1,35 €. En god plade chokolade koster allerede 1,80 €. Dermed ligger investeringerne på et fornuftigt niveau.“ „Desuden kendte familien jo allerede 1250-modellen“, tilføjer hans hustru Silke Reymers. Og siden da har de to læssere delt arbejdet mellem sig: 1250 CX35 med skovl til let gods forsyner pottemaskinen, og 1350 CX45 med pallegaffel læsser CC-containerne. For hver bestilling skal der ofte transporteres 60 til 65 af disse containere. „Med Weidemann-maskinen er det meget lettere at transportere varen end med en traktor eller gaffeltruck“, fortæller Silke Reymers. „Siden da er læsningen foregået meget hurtigere.“
I mellemtiden er Weidemann-maskinerne næsten allerede medlemmer af familien, og Reymers’ døtre vil også lære at køre med dem. Mens de 6-årige tvillinger Mirja og Annika stadig er for små, er den 8-årige Nina allerede gammel nok til at nå gaspedalen fra sædet. Og når man har tre døtre, må man naturligvis også have en Weidemann klar til hver af dem. Egentlig var den tredje læsser planlagt for 2018, men ønsket om at eje god teknik og de gode finanseringsmuligheder gjorde, at det næste medlem af Reymers Weidemann-familie allerede kom til i 2017. Denne gang skulle det være en 1380-model, der passer perfekt til gartneriet: Den er noget større end de to første læssere, så f.eks. også krævende jordarbejder kan klares uden problemer. Og en vigtig detalje: Den skal have sædevarme og naturligvis også være i den karakteristiske mørkerøde farve! Familien Reymers arrangerede sammen med naboerne en lille velkomst for den nye Weidemann med snitter og drikkevarer. Forretningsføreren i Westphal, Jens Mewes, ville levere hjullæsseren personligt.
„Næste gang kunne jeg godt tænke mig en elektrisk eHoftrac“, siger gartneren drømmende. „Dermed kunne vi også udføre mange opgaver på campingpladsen i nærheden, som vi også ejer et stykke af, under den løbende drift.“
Go to next application report
Landbrug og energiøkonomi i en innovativ blanding
Familien Potthoff fra Velen (Nordrhein-Westfalen) har en…